
et koncept om helhed,
om skønhed
og nærvær
Hvad mener I med at Glare forener funktion, æstetik og intention?
​
Det vi mener, er, at Glare på det mest basale niveau er tre ting:
1) Noget, der tjener en funktion: dvs. gør noget specifik/nyttigt (og som du snart vil opdage: nødvendigt)
2) Noget, der er sanseligt tiltalende, dvs. smukt vækker følelser af harmoni, balance (måske endda nydelse)
3) Noget, der har en dybere mening boende i sig, fordi det er tilvejebragt med en særlig bevidsthed og formål.
​​​​
Okay kan du blive lidt mere specifik?
Ja okay vi giver det et skud.
​
Glare tjener en funktion?
Jeg får lyst til at sige, at din Glare er en regnbue-genereringsmaskine. Men der er faktisk ikke noget maskineri i det overhovet. Det er heller ikke engang magi, selvom det føles ret fortryllende, når det sker. Det er i virkeligheden blot naturen, der gør sin ting.
​
Hvordan?
Det er faktisk sådan, at det lys, der kommer fra solen, indeholder alle farverne i sig. Hele det synlige farvespektrum ligger i det hvide lys, men at lysbølgerne er organiseret på en 'kaotisk' måde, der gør at det ser hvidt ud for vores øjne. De forskellige farver har forskellige bølgelængder (rød = langsom, violet = hurtig) og når lyset går igennem et prisme, bliver alle bølgerne ligesom rettet op og sat i system (lækkert). Det er det vi ser som regnbuen, ligesom den på himlen!
Det hedder dispersion, og er mega interessant at dykke ned i (læs mere på siden 'viden').
​​
​
Okay men det handler også om æstetik eller hvad?
Ja, det ligger faktisk i hjertet af denne sags mission. Ideen til Glare opstod i en søgen om at lokke mere lys længere ind i livet. Men discokugler var for massive, og alle solfangere på internettet var for grimme, og dette altoverskyggende behov for skønhed gjorde det så umuligt at foretage sig andet, gå igang med at designe noget smukt.
Inspireret af naturens gentagende mønstre, kosmiske bevægelser og alt det fine i vores verden der ligger på balancen mellem ultra minimalisme og superdetaljegrad er Glare skabt af en skønhedselskende vægt, men Glare kan jo tage sig vældigt forskelligt ud (hvilket de også gør).
​
Smag kan vi diskutere, men den lækkerhed, der opstår når proportionalitet, harmoni og farver kan lide hinanden: Det er en universel sag om skønhed som kan trække alle slags væsner ind i nærværet.
​
Og hvordan skal jeg forstå det med intention, hva?
Her bliver det hurtigt dybt, for der er mange lag af meningen i din Glare. Det er et objekt som både er både sanseligt og åndeligt forankret. Et umiddelbart simpelt interiørobjekt, men som er på en stille mission. Når prismen strukturerer det hvide lys' forskellige bølgelængder i en perfekt orden, så løftes både fysisk og bevidsthedsmæssig energi. Og du kan mærke det.
​​
​
Og så har vi jo krystallerne. Deres enormt fascinerende atomstruktur er vanvittigt regelmæssig, og det gør, at disse særlige sten har unikke fysiske egenskaber, og er enormt kraftfulde til at lede og dirigere elektromagnetiske strømme (energi).
​​​​
​
Enhver Glare er desuden skabt i fuldt fokus med dedikation og hengivenhed i udformningen af hvert enkelt lille led. Og! Vi må slet ikke glemme den særlige kærlige vibration, som ligger i den intention, du har modtaget din Glare med, om så du har foræret den til dig selv eller en du holder af.​​​​​​​​
Get Glaring
Bestil en co-creation station til dit næste event!
Hvordan kan du mærke det
På det fysiske plan opstår der en visuel og energi-mæssige forandring, når solens position får Glare til at sprede regnbuer i rummet (det dynamisk funktionelle element). Den energimæssige forandring kan forstås som et øget flow af energi (chi), der bidrager til at hæve vores og omgivelsernes frekvens. Transformationen på det fysiske danner udgangspunkt for oplevelser på andre niveauer.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​På et mentalt plan kan den forandring, som Glare skaber, være med til at bringe klarhed og bidrage til en fokuseret tilstand. Denne øgede energistrøm hjælper med at skabe fokus og retning, samtidig med at der åbnes for nye idéer og inspiration fra højere frekvenser. Man kan opleve en mere målrettet og kreativ tilgang til daglige aktiviteter, når regnbuerne er overalt omkring os.

På et spirituelt plan åbner Glare for en dybere forståelse af lys og farvers subtile betydninger. Regnbuen, der traditionelt symboliserer forbindelse mellem den fysiske og spirituelle verden, manifesteres i rummet og fungerer som en påmindelse om de usynlige kræfter, der binder alt sammen. Det kan opleves som en følelse af stilhed eller fred. Nogle beskriver det som en øget bevidsthed omkring her og nu. Som om at konceptet om tid og sted falder i baggrunden. En subtil ro. En form for forbindelse til livets flow.​​​​​​​​​​​​​​​​​​
På et emotionelt plan kan effekten af Glare føles opløftende og transformerende. Forandringen af de indre og ydre tilstande frem-kalder følelser af glæde og forundring, og kan skabe en dybere form for forbindelse, både med os selv og med vores omgivelser. Denne følelse af forbundethed er ofte fulgt af følelser af samhørighed og lyksalighed. Faktisk kan effekten fremkalde en fornyet følelse af taknemmelighed for livet.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​


Our life is shaped by our mind, for we become what we think
- Buddha